Jule- og Helligtrekongerstiden

... og julen varer li' til påske!

Det gør den måske ikke men den varer i hvert fald lige til Helligtrekongersdag.

Det har danskerne stort set glemt. Går man en tur mellem jul og nytår, vil man kunne se mange plundrede juletræer smidt til storskrald sammen med andeskroget og det ituflåede gavepapir.

 Julen varer altså 13 dage, kære dansker! Den slutter ikke julenat efter anden, gaverne og juletræet, sådan som mange tror. Den BEGYNDER først julenat og kulminerer på 13. dagen d. 6. januar, Helligtrekongersdag.

Julen slutter således med at de hellige tre konger endelig ankommer til Jesusbarnet med deres kostelige gaver, guld, røgelse og myrra. De tre vise mænd, som de også klades, repræsenterer alle folks tilbedelse fordi de hver især via deres gaver repræsenterer tre forskellige verdensdele, Europa, Østen og Afrika. De nævnes hos Matthæus, kap. 1. v.1-12 og legenden om dem har siden navngivet dem Kasper, Melchior og Balthasar. En anden legende knytter en fjerde vismand til, nemlig Artaban.

Gaverne har også en egen symbolik. Guld får Jesus fordi det er det ædleste metal, røgelse fordi det bruges rituelt for at tilbede Gud, myrra fordi det bruges til at salve (bemyndige) konger med og som en sidste gestus mod en død salves med myrra.

Denne sidste gave foregriber påskens begivenhed og Palmesøndag, hvor vi hvert andet år hører om kvinden, der salver Jesus.  Derfor kan man alligevel godt sige, at julen varer lige til påske. Disse to kristne fester er nemlig uløseligt knyttet til hinanden. Ingen jul uden påske, ingen påske uden jul. Det kristne kirkeår har to store nætter, julenat og påskenat (morgen). "Hvem kan tilbringe denne nat sovende", spurgte en af de tidlige kirkefædre Efraim af Syrien. Julenat burde vi holde gudstjeneste sådan som andre kristne kirker gør det.

Hvis vi skal tage noget så uhørt stort ind, som at Gud bliver menneske * må det tage tid. Lad nu julen vare de 13 dage julen skal vare. Vi har så travlt med at komme videre og få overstået. Men videre til hvad? Begynd først markeringen af julens afslutning Helligtrekongersaften (5. januar), fx. ved at tænde det tre-armede helligtrekongerslys.

* Med et teologisk begreb kaldet inkarnation (af latin: carne=kød)

Tiden efter Helligtrekonger

Hvor juletiden er en fest for at Gud blev menneske er tiden efter

Helligtrekongersdagen en fest for det guddommelige ved dette menneskebarn. Dagen kaldes også for epifanidagen, der betyder Guds åbenbarelsesfest * og er en fest for Jesus' dåb. Ved dåben bemyndiges Jesus for alvor til sit virke som Guds søn på jorden. Sand Gud og sand menneske.

Det fejrer vi lige frem til fastetidens begyndelse, der er forberedelse til næste store nat i kirkeåret, nemlig påskenat. Det er en tid i vandets og lysets tegn. Derfor begynder vi med en fejring af lyset som indgang til denne periode i kirkeåret. Lyset Helligtrekongersaften, vandet i dåben og ved Brylluppet i Kana, hvor Jesus gør det til vin. Og midt i epifanitiden kommer Kyndelmisse, lysenes messe.   

* Vi er inde på det teologiske felt der kaldes for teofani, Guds tilsynekomst. Det bruges om de steder/tider hvor Gud viser sig, altså åbenbarer sig for mennesker; fx. ved Jesus' dåb og da Gud viser sig i tornebusken for Moses.