Ikke min vilje

Ske din vilje, Gud! Den bøn må vi bede igen og igen fordi vi er skabt med en vilje (se gudbilledlighed i "Vor far"-afsnittet). Vi træffer nogle valg der kan føre os de forkerte steder hen fordi vi har vores egen vilje som ikke altid er i overensstemmelse med Guds. Gud har en plan for lige netop mit liv og den forstyrrer jeg ofte selv ved at ville lægge vejen en anden vej rundt. Og forstyrrer derved Guds arbejde. 

Getsemane-angsten

Det er så menneskeligt at selv Jesus gør det på et tidspunkt. Spørger Gud om det da ikke kan blive anderledes: Far, hvis det er muligt, så lad mig slippe for det der skal ske.  (Mt. 26, 39). Men hurtigt fortsætter han: Det er dig, der bestemmer! Det gentager sig; hele tre gange, forsøger Jesus, om det ikke kan blive anderledes. Men hver gang siger han samtidigt: Okay, ske ikke min vilje men din, Gud. Du bestemmer. Ske din vilje, du bestemmer, Gud! Du bestemmer både i Himlen og på jorden. Selvom jeg er skabt med min egen vilje, så bestemmer du. Lad det ske ikke som jeg kunne ønske og forestille mig jeg ville have det men som du har lagt plan for.  Getsemane-angsten er så stærk, at vi ønsker en anden vej. Men der er kun én vej, Jesus selv. Da Jesus har bedt bønnen ske din vilje, er han så viljestyrkede, at han kan rejse sig og gå sine bødler i møde i nattemørket. 

 

Efterfølgelsens pris

Dette er også en bøn om at jeg aldrig må lukke mig om mig selv. Må himlen spejle sig og reflekteres i det jordiske. Kaste sit lys over mit jordiske liv. Ske din vilje betyder ikke at undertvinge sig for at være efterfølger.  Denne bøn kan man faktisk først bede – af hjertet - når man har opgivet sit eget liv. Først når man er fri af sit eget og af sig selv er man for alvor parat til at efterfølge.  Og det har sin pris. ”Den der vil vinde sit liv må miste det”. 

 

Den barnagtige livsstil - instant gratification

Tidens mennesker er utroligt optaget af at have kontrol over det hele, over alt. Særligt sig selv. Det kan helt bogstaveligt aflæses på kropskulturen i samfundet: den, der kan kontrollere sig, er ikke overvægtig men derimod sportstrænet. Det er blevet den enkeltes opgave at skabe sig som den, der for tiden er in. Det er et individuelt projekt som alverdens coaches slår sig op på at hjælpe os med. Det ses af tv’s sendeflade, der flyder over med livsstilsprogrammer.  

Det er et udslag af det barnagtige. Den barnagtige kan ikke udskyde sit eget behov for at lade en anden komme til først. Den barnagtige kræver at alt skal være tilgængelig ”for mig”, til den tid ”jeg” har brug for det og i den mængde ”jeg” ønsker mig. Nu! Nøjagtig som kaffen vi ikke kan vente på først bliver malet så brygget. Derfor drikker vi pulverkaffe, ”instant”.  Modenhed tager tid. Men vi vil ikke vente. Vi vil have genvejene. Og mange står parat med skabagtige genvejstilbud og de gør os skabagtige. 

Vi tager æren fra Gud når vi forsøger at bilde os selv og vores omgivelser ind, at æren er vores (Se ”for dit er Riget, magten og æren"-afsnittet).  Det projekt er dømt til at mislykkes før eller siden. Og hvad værre er, så tager vi andre med i faldet fordi vi er indbyrdes afhængige af hinanden. Konsekvensen af at tro, at man skal være sin egen skaber er, at man til sidst bryder sammen under opgaven. Kun det, der er større end mig, kan magte opgaven, at skabe mig (se ”Vor far"-afsnittet).  Livet bliver i yderste konsekvens ubærligt. Vi opdager, at vi slet ikke magter at kontrollere. Vi kan rammes af afmagt af mange forskellige grunde. Afmagt er at miste al kontrol og al indflydelse på situationen. 

Det er så svært at forstå at først når vi opgiver at magte, så magter vi. Gud der ellers magter alt kender afmagtens mørkeste kroge. Fortvivlet til døde (Mat. 26,38) forsøger Jesus at finde hvile i Getsemane Have. Oveni al sin afmagt lægger sig ensomhed og forladthed for disciplene falder i søvn fra ham. Han er efterladt alene i al sin fortvivlende sorg, angst, ensomhed og afmagt og råber på Gud: ”Far, lad mig slippe for alt det der skal ske.” Så menneskeligt, som vi forsøger at forhandle med Gud når det ikke sker som vi vil og ønsker os. Men han tilføjer: ” Ske ikke min, men din vilje!” ”Det er dig der bestemmer, ikke mig!” Det er at slippe al kontrol og overgiv den til den, der magter den. 

Og i præcis i det øjeblik Jesus beder således vender situationen: En engel viser sig! Og styrker ham. Han er ikke alene. Situationen ser måske ikke ud til at være meget anderledes. Han skal stadig se døden i øjnene. Men nu ikke længere som den der er fortvivlet til døde. Han har nu styrken til at bære og tåle det han skal og må.