Kend kirkeåret

Fastetiden

 

Hviletid

Begynd dagen med at sætte dig et roligt sted.  Hvil så lidt i Guds nærvær og bed om at Gud vil vise dig dine opgaver for denne dag.  Slut på samme måde dagen med et øjebliks ro og refleksion i Guds nærvær. Fik du gjort det du skulle? Eller kom der noget på tværs? Nogle skriver dagbog, når dagen er omme. Det er ikke nogen dum idé. 

En god gåtur , uanset vejret, er også  hviletid.  Der er intet som en travtur, der giver de gode tanker plads og samtidigt iltes kroppen. Undersøg: Hvad vil du gerne af med? Hvad fylder på den dårlige måde i dit liv? Bed Gud pege det ud for dig. 

Måske skulle du huske at holde fri i weekenderne og på dine fridage. Ingen sammenkomster, hjemmearbejde og "aktiv fritid". Gå i kirke og når du kommer hjem, så sæt dig i haven eller på altanen, med tæppe og kaffe, og lav ingenting. 

Måske skulle du gribe alle ugens små foræringer af pauser. Køen i Brugsen eller på motorvejen. Ekstra ventetid i venteværelset hos tandlægen eller en aftale, der alligevel ikke bliver til noget i dag. Tag det som en mulighed for en ekstra pause.  Tak for det, nyd den stund og slap af!

Din vejrtrækning er din bøn.

Lyt! Mærk! Vær! 

 

Rigtig god faste!

Faste

 

Nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen

og julen varer lig’ til påske

Nej, det’ ikke sandt, nej, det’ ikke sandt

for ind imellem kommer fasten!

Ja, det gør de!  Fasten kommer inden påske. Fastetid er forberedelsestid til den allerstørste af alle de kristne højtider, altså påsken. Påske var til at begynde med den eneste højtid, som kirken fejrede; Jesus’ død og opstandelse.Det var – og er! – så vigtig en fest, at det krævede en lang fasteperiode forud. Hele 6 uger eller 40 dage.

Og så er der oveni købet også en førfaste-periode på 3 uger, der afsluttes med fastelavnsfesten. Fastelavn består af fastelavnssøndag, der følges af Blå Mandag (eller flæskemandag) og slutter med Hvide Tirsdag. Her er der alle dage blevet spist og drukket, flæsk og hvidt, fint hvedebrød i rigelige mængder. Men så begynder fasteperioden ellers for alvor herefter dette lange tilløb.  

Håber alt, tror alt!

Askeonsdag indleder fasten. Aske er symbol på livets skrøbelighed og altings forgængelighed. Skikken var, at man med aske (fra palmegrene fra palmesøndag, der var blevet brændt) blev korstegnet i panden med ordene: ”Ja, jord er du og til jord skal du blive” (1. Mos. 3,19).

MEN: den kristne tro er håbets tro. Derfor tør vi se forgængeligheden i øjnene fordi vi stoler fuld og fast på, at Gud igen skaber nyt liv af jorden. ”Men af jorden skal du igen opstå!”

Tror du på det? Ellers tænk lidt over det. Brug fasten til at eftertænke det. Fastens 40 dage er dage er nemlig til eftertanke. Faste er alvorstid.  

Rasteplads – kører du bare forbi dem?

Alle har brug for pauser og ro i livet. Fastetid er en ren foræring til et mere og mere stresset samfund, hvor det hele går ud på at jage lykken og have det godt, hvor det hele tiden gælder om at ”maximere”

Lad fasten være din rasteplads. Kør ikke forbi i rasende fart. Sving ind. Hold hvile. Tænk dig lidt om. Se dig lidt omkring. Minimér. Se på dig selv. Se i øjnene, hvad du må gøre op med i dit liv. Gør dig synlig for Gud. Målet med fasten nået: Når dit selvbillede nærmer sig Guds billede af dig.

"Sørg for at løbe så I vinder", siger Paulus. Faste er en åndelig disciplin; det er åndelig fitness. På samme måde som en sportsdisciplin kræver træning, øvelse, beslutsomhed og målsætning, så kræver faste det også. Denne "selvprøvning" har intet med selvpineri at gøre. Faste er at give sig selv lov til at afstå fra det sædvanlige. Stå af ræset, afstå fra lyst-shopping, mad-for-sjov og luksusspiser, sex og fester. Se så bare, hvor mange ressourcer – både tid og penge – du pludselig har til overs. Giv hele dit frigivne overskud til Gud! Det er påskeforberedelse.

Og se så, hvad du får igen. Nyt liv af asken. Guds nåde og kærlighed. Forstå det hvem der kan. Det er ikke til at forstå. Men troen kan begribe det!

 

Din fastebøn:

Herre, Jesus Kristus,

forbarm dig over mig!

 

"For at nærme sig Gud må man tro at han er til, og på at man vil blive belønnet hvis man prøver at finde ham."

( Hebr. 11, 6)

"I skal sørge for at løbe så I vinder"

(1.Kor 9,24)