Jeg har arbejdet i folkekirken i noget,d er snart kan nærme sig 30 år, de sidste 17 år som præst, og været rundt i rigtigt mange former for kirkeligt arbejde. Nu er jeg sognepræst i Herstedvester kirke i Albertslund og bor i Tune, hvor jeg er opvokset og har aner så langt tilbage som der er kirkebøger. 

Det har optaget mig meget også at komme de mennesker i møde, som enten ikke er så fortrolige med kirke, tro og kristendom eller som af den ene eller anden grund har slået sig på kirken. Folkekirken må findes i mange størrelser for one size passer i virkeligheden kun få. For mig er der tryk på første del af ordet folkekirke. Som præst gør jeg hvad jeg kan, dér hvor jeg er sat, for at folkekirken ikke skal være eksklusiv og lukke nogen ude men derimod være inklusiv, udadvendt, favnende, ikke-dømmende og folket lig, så vi hver især har mulighed for at finde og genkende os selv i den.  Vi skal turde vove noget og ikke være bange for forskellighed. 

Mit hjertebarn var i mange år Stilhedens Katedral, Folkekirken på Festival, som jeg var initiativtager til og medstifter af. Jeg stod også for en  ”eksportudgave” til den skotske kirke, Church of Scotland, som jeg lavede arbejde for igennem seks år. Nu er barnet flyttet hjemmefra.

Nu vi taler om unge: Jeg hjælper også sogne med konfirmander, dér hvor konfirmationsforberedelsen kan være kørt fast og vanskeliggjort af forskellige grunde og sparrer/superivserer ofte. Gennem tiden har konfirmandarbejde været en væsentlig del af mit arbejde.  Jeg har et solidt kendskab til mange typer af sogne, læringsstile og klasseledelsesformer og ville sikkert også kunne hjælpe dit sogn, om det skulle være. 

Hm... der var nu også et andet hjertebarn og det var Kvinder & Kristendom, som var en tros- og samtalegruppe for kvinder i alle aldre og fra forskellige kirkesamfund jeg var medleder af i 12 år.

Jeg er bl.a. master i sjælesorg og især tabuiseret sorg er mit sjælesorgsspeciale (fx. sorgen ved selvmord og sorgen ved at miste et voksent barn, der vælger at amputere sig fra familien, et levende dødt barn.) 

Formidling af kristendom og tro må ske på mange forskellige måder, fordi vi mennesker er forskellige. Jeg er meget optaget ”håndens teologi”, det vil sige, at formidle og forkynde kristendom ved at man laver noget kreativt. Det kan være bibelmaling eller meditativ strik i kirken. I vil kunne se eksempler rundt om på min hjemmeside. Det har været en integreret del i mit arbejde altid. 

Jeg skriver i øvrigt også for det Danske Bibelselskabs brevkasse, som I vil kunne læse både på Bibelselskabets og min hjemmeside. 

Jeg er meget nordisksindet og de fleste ferier tilbrigner jeg i Norden. Også bøgerne jeg læser er ofte skrevet af nordiske forfattere. Når man er vokset op på Heden på Østsjælland har man også set meget svensk tv og måske derfor vender jeg tit blikket mod naboerne hinsidan. Fra mit vindue oppe i stuen har jeg udsyn til Øresundsbroen - hvis ikke det er diset. Hver morgen, når jeg trækker fra, spejder jeg altid lige efter broen, der er at se lige ved siden af kontroltårnet i Kastrup Lufthavn. 

Det fører mig straks til det med klima og miljø. Jeg prøver at gøre det lidt jeg kan for at der er en verden at arve for mine børnebørn, hvor de ikke skal stå i vand til halsen og være ved at dø af hede. Jeg flyver stort set ikke. Måske en tur til Færøerne hvert tredje år, hvor familien har rødder. Derfor deltager jeg heller ikke i ellers tjenestlige provstirejser, der sker med fly. Det bliver heller ikke mig, der inviterer den udvidede familie på flyveferie til Langbortistan. Eller mig, der handler på tvivlsomme handelsplatforme, der i en handelskrig med Europa tæppebomber os med skadelig kemi og plastiklort - undskyld mit franske - og ovenikøbet får os til selv at betale for bombardamentet.

Sådan er det bare. 

Vii sætter alle vores aftryk, men bare vi alle tænker os grundigt om, og foretager de små som store ændringer i vores egen husholdning, så hjælper det noget. Alt fra begrænsning af flyveture og indtag af oksekød til ud med husholdningsfilm og staniol vil gøre en forskel for vores børn. I 2024 førte jeg regnskab over familiens forbrug af oksekød. Vi købte til husholdningen 4,2 kg. Hertil skal lægges 2,8 kg som min mor indbragte huset fordi vi lagde hus til fejringen af hendes runde fødselsdag og da hun insisterede på at menuen skulle være oksesteg... ja så... fik de 15 gæster oksesteg. Resterne gik i fryseren og blev til pie fire måneder efter, da vi holdt "Familiemad". Stort set hver torsdag er der "Familiemad" her i huset. Så hentes familiens børn fra institution og deres forældre/bedsteforældre/oldemor kan så komme når de har fri til det. 17.30 står maden på bordet og kl. 19 skal de små hjem i seng. Det er et meget bevidst valg at bo tæt på familien. Jeg tror mange kunne have gavn af at gøre det samme.Vi har brug for fællesskab og vi har brug for hinanden.  

Jeg er en ihærdig vandrer har gået mange eksistentielle vandreture og labyrintvandringer. Jeg håber, at der vil være mange ”at vandre med” fremover både rent fysisk og i troen. Måske ses vi i Hedeland? Eller i kirken? Eller på kontoret?

Hjerteligt velkommen hos mig under alle omstændigheder!