Prædiken:
Det man siger er man selv!!!
Det er noget af en tekst i dag (12. Set. 2016, Matt. 12, 31 ff.) Jeg har valgt, at trække især to ting frem af teksten til i dag: magt og ord. Der er nemlig stor magt i ord.
Kontekst
Tekststykket, som I hørte, er klippet ud af et helt kapitel i Matthæusevangeliet, hvor Jesus er i heftig ordstrid med farisæerne.
Og derfor er hans vredesudbrud også rettet mod farisæerne. De er konstant på tværs. Husk, at det er dem, der har planlagt, at gøre det af med Jesus. Han må dø. De ved om nogen, at ord kan være dræbende.
De vil have ret. Det er nået så langt ud, at det er absurd. De går ikke længere efter bolden men efter manden. Herren selv skal ned med nakken. Heri består deres utilgivelige bespottelse. En magtkamp med beskidte tricks udspiller sig. Lige meget hvad godt de har set og hørt Jesus gøre, så brokker de sig og taler ondskabsfuldt om det. Og om ham.
Men som vi sagde da vi var børn: Det man siger er man selv.
Et godt træ bærer gode frugter, et dårligt træ bærer dårlige.
Kender vi lidt af det samme fra hverdagen? Hvis der er en person man ikke bryder sig om, er man ikke meget for at anerkende, når han gør noget godt. Eller hvad?
Magt
Magtkampe kan få det værste frem i mennesker, ser I. Også det, at kalde Gud selv for en løgner. Vi ser magtkampe både i familier, hvor medlemmerne er i strid med hinanden og vi ser det i samfundet, i politik, på arbejdspladsen, alle steder omkring os, tages ufine midler i brug, også løgnen, for at få magten eller bevare den og få den anden ned med nakken. Det er helt galt.
Men det man siger er man selv.
Der er intet i vejen med at have magt - vi har alle magt over et eller andet eller en eller anden. Men magt skal bruges rigtigt. Nemlig i den gode sags tjeneste.
Ligesom penge, skal magt først og fremmest bruges til at gøre godt mod andre, bruges til gavn og glæde for mennesker.
Ord
Der er en voldsom magt i ord. Derfor har Biblen en hel del advarsler til os om at vare vores tale. Tungen er farligere end slangen, fordi den kan sprede farligere gift, som I lige hørte i epistlen.
Farisæerne udkæmper deres magtkamp med Jesus på ord. De forsøger at tale ham ned i den tro at de selv bliver større og mægtigere. Det er endnu en af deres fejlslutninger. Ingen bliver større af at gøre andre mindre. Tværtimod.
For det man siger er man selv.
Farisæerne har glemt, hvad de er oppe imod: Ordet selv. Jesus kaldes for Guds Ord, med stort O. …
Dæmonisk sprog
Dæmoniens sprog kendes på flere ting: Det er 1) afstandens sprog. Et sprog, der forsøger at forvirre os i stedet for at oplyse os. Det er tomme ord, der slet ikke hænger sammen med vores virkelighed. I kender selv eksemplerne. Engang talte man om besparelser, nu kalder man det budgetforbedringer. Hvem forsøger man at snyde?Der er ingen fattige længere, de er mindre bemidlede eller alternativt likvide. Men den køber vi ikke.For sprog og virkelighed hænger så ikke sammen. Og så er fanden for alvor løs. Jeres tale skal være ja, ja og nej, nej, siger Vor herre selv (Matt. 5, 37). Klar og tydelig tale med hold i virkeligheden, tak!
Der er magt i ord.
For det andet 2) stigmatiserer dæmoniens sprog: Mennesker ender med at blive det de bliver kaldt. Dovne-Robert glemmer vist ingen.
Og for det tredje vil dæmoniens sprog gerne 3) standardisere mennesker og tale om os som ressourcer, dvs. et middel til at nå et mål, og reducerer os til tal, ting og reservedele, ved at tage vores navn fra os. Som hjemmehjælpen, der skulle ringe efter ekstrahjælp til min farmor, sagde i telefonen: Jeg står lige her hos borgeren, Møllevej 15. Borgeren? Hvorfor ikke: Jeg står lige her hos Erna Andersen. Her vi LEAN’et og rationaliseret så benhårdt, at der er ikke er råd til de to ekstra stavelser? Sprog og virkelighed skal hænge sammen, ellers er fanden virkelig løs. Igen. Som en ond ånd iblandt os. Den ånd spænder ben for det gode, og tager til sidst livet af det.
På samme måde som den dæmoniske ånd til sidst også tog livet af Vor Herre selv. Det var dog kun for en kort bemærkning. For som allerede sagt er der magt i ord. Særligt i Guds ord, som vi kan stole på er stærkere end alle andre.
Guds ord er altid livgivende, De løfter de bebyrdende op, taler nyt håb ind i de håbløse. Lån gerne af Guds ord og brug dem som forbillede i jeres tale.
For det man siger er man selv.
Da hersker den rette Ånd.
I den Ånd skal vi leve livet, ved at gøre alt hvad vi magter, for at fremme det gode. Lige til sidste åndedrag. Da får Gud alene ordet. Det ord, der har sådan en magt, at det kalder os ud af døden og ind til livet igen. Det er, hvad Gud lover os ved dåben. Guds ord lader os aldrig i stikken.
Det kalder os for det vi er, nemlig hans udvalgte og velsignede!