Min far arbejder altid!

24. set. 2012

Min far arbejder altid! Det er Jesus, der siger det i dag. Men det kunne såmænd være rigtig mange danske børn, der sagde sådan. Og tag bare mor med.

Min far og mor arbejder altid. Ja, for vi danskere bliver lykkelige af at arbejde. Og vi kåret som verdens lykkeligste folk. Det kræver selvsagt sin ”arbejdsmand”.

Hvorfor arbejder han så hårdt, vores arbejdsmand?

Hvad er det han arbejder for, vor arbejdsmand? Ja, hvad arbejder vi for? for føden, tøj på kroppen og tag over hovedet. Livets opretholdelse?

Hvis det bare var det, så kunne vi stoppe arbejdet halvvejs gennem ugen. Men det gør kun de færreste. For det er som om mere vil have mere: masser af mad – som vi så kasserer

- Vi kasserer årligt 540.000 tons fødevarer i dette land. (ca. 65 kg pr. pers. pr. år ). Det koster danske husholdninger 16 mia. kr om året.

Masser af tøj. Som vi også hurtigt kasserer. Genbrugsbutikkerne kan slet ikke følge med og genbruge det. For vi arbejder os nemlig gerne frem til genbrugscontaineren med overskudet. Måske fordi det gør os lidt gladere indeni, når vi giver af vores overflod?

Jo, min far arbejder og jeg arbejder. Vi arbejder for vores egen lykkes skyld.

Hjælp til selvhjælp

Men er Gud ikke vores forbillede? Hvis han altid arbejder, så skal vi vel også. Ja, det skal vi. Det er god protestantisk arbejdsmoral, at arbejde hårdt.

Men den er kørt helt af sporet her i begyndelsen af det 21. århundrede . Arbejdsmoralen er blevet fordrejet til det at ”enhver er sin egen lykkes smed”. Du har det hele inden i dig selv. Lykken finder du kun inden i dig selv. Derfor arbejder vi rigtig meget PÅ os selv og FOR os selv. I alle ordets betydninger. Det vidner hyldemeter efter hyldemeter af selvhjælpebøger i boghandlen om. Og vi kontrollerer vores fremgang ved at måle og veje os selv i et væk. Krydser af bagest i selvhjælpsbogen; gået 10.000 skridt i dag. Vinge af! Spist 600 gr. Frugt og grønt. Vinge af! Drukket 2 l vand. Vinge af! Er lykkelig…??? ...Det punkt går videre til listen til i morgen.

Det er hårdt arbejde, at smede sin egen lykke. Men vi forsøger med alt hvad vi har i os, det er med livet på spil , fordi vi har det meste af vores identitet bundet op på vores arbejde.

Til bords med sit arbejde

I ved, at noget af det første vi spørger en bordherre om er: Og hvad laver så du? Og det spørgsmål refererer altid til jobbet. Ikke til at jeg spiller badminton og maler akvarel og elsker mine børn.

Hvor blev vores arbejdsmand af? Lad os lige kalde ham frem igen. For når jeg er i byen og får ham – eller hans bror - til bords, kradser mit svar altid lidt i hans lykke: "Nu havde vi det lige så hyggeligt, og så får man sgu en præst til bords!"

Det kradser fordi: er der noget, en præst repræsenterer, over for den slags arbejdsmænd, så er det døden og hensynet til naboen. Og er der noget, der kan stå i vejen for hans lykke, så er det netop døden og hans nabo, hans næste.

Vi kan nemlig ikke kontrollere alt. Døden kommer til enhver af os. Før eller siden. Helst siden. Og vi lever ikke alene på denne jord og er uberoende af andre. Tværtimod. Vi er dybt, dybt viklet sammen med hinanden og den verden vi er sat i. Ofte for-viklet.

Vending: Arbejd for kærlighed på livskontoen

Det er faktisk pointen i teksten i dag. Men der er en verden til forskel, for som altid vender Jesus op og ned på tingene. Han tager os på ordet men vender det fuldstændigt rundt.

Ja, arbejd som gjaldt det livet! For det er netop hvad det gør. Det gælder dit liv. Men pas på ikke at arbejde livet af dig i stedet for at arbejde dig frem til det.Den kapital du skal oparbejde dig er ikke penge. Den kapital du skal oparbejde dig er kærlighed til din livskonto.

Og hvordan skal vi dog få vendt vores arbejdsmand rundt, så han fatter det budskab? Når han ligger på sit dødsleje en dag, er det ikke bankbogens saldo der vil optage ham men det, der står på hans livskonto. Mon han forstår det i tide?

Mon han forstår at selvom arbejde er hans liv, så er han godt i gang med at arbejde livet af sig i stedet for at arbejde for sit liv. Han kommer hver dag drænet og udslukt hjem fra arbejde.

Og det er der heller ikke noget galt i som sådan, bort set fra, at hans nabo, kone, børn, har en aktie i ham, som han måske skulle tænke på. Så helt for sig selv kan han ikke siges at arbejde. Han er viklet ind i sin familie.

Vend blikket værk fra dig selv og se Gud

Kunne vi bare få ham til at vende blikket i retning af Gud i stedet for så meget på sig selv. For her ville han lære lidt om sandt arbejde. Det, der er livgivende kapital på kontoen.

For Gud arbejder konstant på, at få livet til at strømme til os. Og det gør han oveni købet sammen med Jesus. Og de to samarbejder for vores lyksaligheds skyld.

Næstekærlighed er hårdt arbejde. Men det er den eneste livgivende kapital der findes. Lad Gud være den, der sætter dig i sving. Gør det som du ser Gud gøre. Han er ødsel.

Han viser os hver dag miraklerne i tilværelsen, solopgangen, årstidernes farver, andre menneskers ansigter, små børns glæde, gamles hårdt erfarne livsvisdom.

Ret blikket udad i stedet for indad. Vid at lykken ligger i de relationer du indgår i, i familien og med de gode venner, alle dem du deler historie med. Og lykken er i de gode øjeblikke med andre, som du hver dag kan opleve. Så skal du se en kapital, der strømmer ind på din livskonto.

Et menneske er kun noget særligt, i kraft af at andre er anderledes. Kun i samspil træder det, som vi kan være, frem. Derfor findes lykken aldrig inde i en selv, men i erkendelsen af samhørighed. Samhørighed med Gud og hinanden.

Det er mine ord til arbejdsmanden, og til jer.

I, som er her, har allerede lagt godt an til, at det bliver en arbejdsdag som Gud vil have det. Klem på, dagen er endnu ung. Lad det blive en dag, hvor mange glæder sig over, at netop du er til i verden. Arbejd til natten kommer.

Amen!