Farvel og på gensyn!
I dag skal det handle om at sige verden ret farvel. Sagt mere nutidigt: i dag skal I høre om at tage ordentligt afsked.
I enhver afsked ligger der også en bøn. Jeg fortsætter så at sig, hvor jeg slap i søndags. Det lægger evangelieteksten også op til, for det er en direkte fortsættelse af det, som I hørte i søndags. Det handlede om den sidste bøn, som Jesus beder. Han beder for os, hans disciple, for det er igennem os, at Jesus herliggøres”.
Han blev ikke
Han blev altså ikke denne gang. Han fór til Himmels; for at ”sidde ved Gud fader den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde” Sådan kan Han være ligeså tæt på enhver af os, som himlen over hovedet på os er omkring os alle. Kun således kan Han, som var, er og vil til evig tid være, lige så tæt på enhver af os, som luften vi indånder. Med kirkeord: Han er nu ét i alle. Lyder det underligt? Så er det fordi det er lig et under! Men mere om det til pinse. Indtil pinseunderet for alvor går i hjertet på os, må vente. Vente, som dem, der er ladt tilbage. Jesus er rejst. Faret til himmels. Han blev altså ikke denne gang heller. Men han er rejst med et ordentligt farvel til denne verden. Man kan hverken leve eller dø, hvis man ikke kan eller får sagt ordentligt farvel.
Ordentligt farvel
Det er utrolig vigtigt, at få sagt ordentligt farvel, når man tager af sted. Ellers kommer man ikke godt af sted. Der er ikke noget værre end at tage af sted, når det er med ufred, uenighed og afstand i kølvandet. Sådan at køre af sted uden at vende sig om og vinke og med et smil, med blikket der siger: ”vi ses snart igen”. En sådan afsked fylder ofte et menneske med stemning af ensomhed, sorg og frustration.Det gælder enhver afsked. Både i den lille afsked og i den store og sidste afsked.
Den lille afsked
Når det drejer sig om den lille afsked – altså i den daglige afsked med hinanden, så er det jo altid muligt at få rette op på en uheldig afsked – såsom at man ikke fik sagt farvel, da man gik. Næste dag kan man ringe og sige – ”det må du undskylde, at jeg sådan var så hurtig ude af døren og ikke fik sagt farvel”. Vi kan rette op, bede om forsoning og dermed opnå genforening, genoprettelse af det brudte forhold.
4. move: Den sidste afsked
Men når det drejer sig om den sidste afsked – afskeden med et menneske som ligger for døden – så er der ingen fortrydelsesret – ingen mulighed for genoprettelse eller forsoning. Denne afsked - dette sidste farvel - kan kun gøres en gang. Og denne afsked har sin tid. Man kan ikke sige denne verden ordentligt farvel, hvis der er splid og splittelse. Det er derfor Jesus’ sidste bøn, som I lige hørte, lyder: bliv ét!
bliv ét, foren jer.
Mange døendes sidste ønske til de pårørende er: Hold sammen! Det er også det Jesus beder om i sin sidste afskedsbøn: Gud, lad mine kære holde sammen! I øjeblikket søger DR deltagere til en programrække om brudte familier. 4 ud af 10 familier har et familiemedlem, som har brudt med familien. Hvis du er et af dem, så skal du spidse ører nu. Det kan ikke gå hurtigt nok, med at blive genforenet og forsonet. Ellers er det umuligt både at leve og dø i fred. Så har du nogen, som du er på kant med eller ligefrem har brudt med, så skal du i gang med at få rettet op på jeres forhold. Nu.
Ingen af os kender timen for vores død. Så er det for sent. Det er nu! I dag.
Fredens farvel
En anden af Jesus’ bønner lyder ”Far, tilgiv dem for de ved ikke hvad de gør!” Det gælder også os. Tilgiv, for måske vidste den anden ikke hvad han gjorde ved dig. Det gode farvel er et farvel, der befrier. Det er et farvel, hvor vi med alt hvad vi har i os, med krop, sjæl og sind, siger ”jeg tilgiver dig” Og fortsætter: Tilgiv mig!”
Kun et farvel i den ånd gør, at man ikke skal være nødsaget til resten af livet, at hænge fast i dette sidste farvel, der aldrig blev gjort ordentlig. Kun et farvel i den ånd gør, at den døende kan dø i fred og de efterladte kan se fremad og leve med fred. Sådan et farvel skænker os alle fred. Derfor er det gode farvel et fredens farvel.
Bønnens farvel!
Det gode farvel – om det er stort eller lille – er et fredens farvel fordi det også rummer en bøn. Måtte du fare vel! Vi forlader nu hinanden og måtte det gå dig godt, hvor du end farer hen. Til himmels eller videre ud i verden. Jeg beder til, at det må gå dig vel. Det gode farvel er derfor at blive sendt af sted med en bøn i ryggen.
Håbets farvel
Det gode farvel er også håbets farvel. Der er i det gode farvel et indbygget ”på gensyn”. Vi lever med en forventning om et snarligt gensyn med den vi tager afsked med. Det gælder både den lille afsked såvel som den store afsked.
For kristne er ethvert farvel lig med et ”på gensyn”. Vi lever og dør nemlig med håbet om, at vi før eller siden mødes igen. Samles med Jesus, som nu er gået forud for os og venter os med længsel.For alvor blive ét med alt. Men indtil da lever vi videre mellem alle farvellerne. Men ikke overladte og forladte. Jeg er hos jer i Ånden, siger Jesus. Når I beder er jeg lige så tæt på jer som jeres eget åndedrag. Jeg er jeres åndedrag.
Så kære Kristi venner, træk vejret, foren jer.
Amen!